VED ANKOMST I KLINIKKEN


Sygesikringskort:
Husk dit sygesikringskort.
 
Brug dette på vores ankomst terminal lige inden for døren, så ved vi, at du er kommet.
Virker magnetstriben ikke på kortet, kan du taste dit CPR nummer ind i stedet.
 
Briller:
Sekretæren vil gerne måle dine afstandsbriller, vis hende brillerne, hvis du er ny kunde eller at brillerne er nye siden din sidste undersøgelse.
 
Som speciallæge i øjensygdomme, bruger jeg ikke tid på simpel brillebestemmelse, hvis det alene beror på at man ønsker en måling til brug hos optometristen(optikeren).
Denne form for brillebestemmelse hos øjenlæge hører fortiden til og man skal ikke unødigt bruge en speciallæges tid til dette, når tiden skal bruges til undersøgelse af øjenpatienter, der i forvejen kæmper om pladserne til undersøgelse !
 
Optometrist (optikere) uddannelse er moderne og man kan trygt, som voksen, få sit brillebehov målt ved optometristen/ optikeren 
 
Ventetid i venteværelset:
 
Klinikken har 2 forundersøgelsesrum og 1 lægeklinik kørende samtidigt.
 
Dette betyder at personer, der skal undersøges , ikke nødvendigvis kommer ind i den rækkefølge, som de er ankommet i.
Der er 3 slags køsystemer, én til hvert undersøgelsesrum, og det er efter disse køer, du vil blive indkaldt efter tur.
 
Vi betræber os på at holde aftalt tid, men hvis vi får akutte patienter, skal disse ses på, og tiden kan derfor forskydes.
Undersøgelsen af patienten kan også vise sig at være mere tidkrævende end forventet, men for at kunne hjælpe folk bedst muligt, bestræber vi os på at foretage de undersøgelser, der er nødvendige, selvom det kan betyde ventetid for de kommende kunder.
 
Øjendrypning:
 
Pupiludvidende dråber:
 
1) For at kunne se og undersøge øjet grundigt, er det oftest nødvendigt at dryppe med kortvarende pupiludvidende øjendråber. Personalet drypper dine øjne og man skal vente ca. 15.-20 minutter på virkning af dråben.
Synet kan blive kortvarigt sløret, men sjældent så man ikke kan færdes i trafikken.
Har man aldrig prøvet dette før, råder vi til at man første gang ikke er afhængig af at køre hjem selv.
Effekten aftager efter nogle timer.
 
2) Hos børn giver vi  pupiludvidende samt akkommodationsafslappende (øjets auto fukusering) øjendråbe, der gives enten hjemmefra efter aftale, eller i klinikken, før udmåling af øjets brydende styrke.
Børnene ser sløret bagefter, specielt på nær hold, og kan også blive lidt trætte. Effekten på øjnene kan vare optil 10 timer.
 
Lokal bedøvelse:
 
Har man et fremmedlegme eller mistænker dette, gives der lokalbedøvende dråber i øjet i venteværelset.
Smerterne forsvinder næsten øjeblikkeligt.
Synet påvirkes ikke af lokalbedøvelse.
 
Venteværelses indretning:
 
Vi har to sektioner med venteværelse, et område på hver side af receptionen.
Ved man at man alene skal til forundersøgelse (apparaur måling) ved klinikpersonalet, kan man benytte det højre venteområde.
 
Vi har Kildevandsautomat til fri afbenyttelse og div. månedsmagasiner, man kan tage med hjem mod et lille bidrag til Dansk Røde Kors